 |
|||||||||||||
 |
|||||||||||||
 |
|||||||||||||
 |
|||||||||||||
 |
|||||||||||||
 |
|||||||||||||
ARKITEKTEN DER BLEV VÆK eller - Hvem var Eigtved ? Ingen anden arkitekt fra 1700-tallet har præget København så stærkt som Nicolai Eigtved. Amalienborgkvarteret, Nationalmuseet, Marmorbroen, Christianskirken, Kunstindustrimuseet og Eigtveds Pakhus er blot nogle af højdepunkterne i hans eventyrlige karriére. Eigtved var søn af en sjællandsk fæstebonde og nåede alligevel at blive landets førende hofbygmester, med rokokoen som den foretrukne udtryksform. Hvad er så hemmeligheden bag hans succés? Eigtved holder kortene tæt til kroppen, hvis man prøver at finde en forklaring. Der er ikke efterladt nogen personlige tanker i de efterladte breve, der findes intet portræt af manden, og der er ingen samtidige beskrivelser af ham, bortset fra nekrologen. 'Han er blevet væk for os', som en af filmens medvirkende udtrykker det. Filmen søger at forstå Eigtved som menneske, ved at følge hans professionelle udvikling. Først en uddannelse som gartner, så 12 års udenlandsk beskæftigelse i fortrinsvis Warszawa og Dresden, hvor han lærer rokokoens formsprog, og så hjemkomsten i 1735 og udnævnelse til hofbygmester, i en af Danmarkshistoriens byggemæssigt travleste perioder. En række af nutidens førende arkitekter og kunsthistorikere giver os ind imellem deres iagttagelser og vurderinger videre, og efterhånden bliver Eigtved levende for os som historisk person. Filmen varer 59 minutter og havde premiere i Grand Teatret d. 12. august 2005. Den er instrueret og produceret af Nils Vest, i co-produktion med DR, og kan ses som en fortsættelse af filmen HIMMELSTIGEN, om Eigtveds kollega og rival, hofbygmester Lauritz de Thurah og hans mesterværk, spiret på Vor Frelsers Kirke. - - - |
|||||||||||||
 |
|||||||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
||
|
|
|