Historiemaleri af Wilhelm Marstrand, fra 1865. Christian 4. står d. 1. juli 1644 såret på dækket af skibet 'Trefoldigheden' midt under kampen mod den svenske flåde syd for Gedser, ved Kolberger Heide, Han har et bind for det sårede øje og opfordrer folk til at fortsætte kampen. På den tid var det almindeligt, at hvis den øverstkommanderende faldt under slaget, ansås det tabt for hans hær og krigshandlingerne stoppede.
Christian blev opereret ombord af skibslægen og forblev på skibet yderligere en måned. Han omtalte aldrig sine sår i senere breve eller skrivekalendere. Kongen viste i øvrigt stort mod under kampen og han klandrede sine admiraler over at de lagde sig i læ af kongens skib mod beskydning fra svensk side.
Maleriet findes på Frederiksborg Slot
|