Storladent og folkeligt

af Henning Prins / Helsingør Dagblad

De allerfleste danskere elsker Københavns Rådhus. Bygningen har på én gang den nødvendige masse, der udsiger, at dette er en offentlig bygning med autoritet, og så en lattermild, folkelig charme, der især ses i de mange spøjse detaljer. At gå rundt i gangene på rådhuset er som at sige goddag til alt det, vi forbinder med Danmark. Vilde blomster, fugle, dyr i ranker og mønstre eller som gargoiler, hvor ravne skræpper ad den forbipasserende eller vældige broholmere og andre kamphunde fråder ad os med vidåbne gab. Og samtidig er der noget andet, noget varmt og imødekommende som den italienske sol på kold nordisk hud.

Det kan næsten kun beskrives på film, og helst af en dygtig filmmager. Og en sådan har vi heldigvis til rådighed i vores efter min mening fremmeste dokumentarist Nils Vest, der netop i disse dage løslader sit seneste værk med titlen ”Et Raadhus til alvor og til fest”, sådan som rådhusets arkitekt Martin Nyrop selv havde kaldt det.

Vi har allerede set en lang række fremragende kortfilm om arkitektur af Nils Vest som ”Rosenborg”, ”Arkitekten, der blev væk” om arkitekten Nicolai Eigtved, ”Erik Hansen og Marmorbroen” og ”Vor Frue Kirke” samt den uforglemmelige ”Himmelstigen” om restaureringen af det spiralsnoede tårn på Lauritz de Thurahs Vor Frelsers Kirke.

Og Nils Vest har ikke tabt pusten, men bliver bedre og bedre. Og det er virkelig en kunst at skulle udforme en historisk beretning, så man som tilskuer hænger på og siger: ”Mer, mer!” Men Martin Nyrops næsten barnlige glæde ved naturen, hans stærke historiske sans og hans oprigtige, demokratiske folkelighed kommer fuldstændigt til udtryk i denne charmerende film, der bringer os rundt i det store hus med de utallige små og store juveler af mosaikker, billedhuggerkunst og vidunderlige freskomalerier. Filmen er en direkte spore til at opsøge rådhuset og nyde det. Når man har nydt Nils Vest's lille mesterværk.

Til slut vil jeg lige komme med et hjertesuk: Hvorfor vises disse film så sjældent på DR TV. Det er ærgerligt, for f.eks, Nils Vest's film egner sig utroligt godt til at vises i primetime, hvor hele familien er samlet. DR har selv været med til at betale disse små perler, hvorfor må vi så ikke se dem?