Sære sager på rådhuset

af Ebbe Iversen / Berlingske Tidende

*****

Med »Et raadhus til alvor og fest« har Nils Vest lavet endnu en fremragende dokumentarfilm.

Mange af os passerer det hver dag uden egentlig at lægge mærke til det. Det ligger der jo bare og har altid gjort det.

Vi skulle strengt taget skamme os, for Københavns Rådhus er en trestjernet attraktion – ikke kun på grund af bygningens arkitektoniske kvaliteter, men fordi den både ind- og udvendigt er fyldt med tusinde kuriøse detaljer, som kun de færreste københavnere formentligt nogensinde har givet sig tid til at studere.

Nu er der ingen undskyldning længere, for dokumentarfilmen »Et raadhus til alvor og fest« fortæller os underholdende om, hvordan rådhuset blev til, og hvad det rummer. Det er en god historie, for ligesom sidenhen Jørn Utzon med operahuset i Sydney måtte også Martin Nyrop i København kæmpe for at realisere sin dristige arkitektoniske vision, og ligesom Utzon skabte han en bygning, der ikke ligner noget andet i verden – selv om filmen viser, at Nyrop var inspireret af bygninger i italienske byer som Verona og Siena.

Det borger for kvaliteten, at »Et raadhus til alvor og fest« er instrueret af Nils Vest med den usædvanlige karriere. Han blev i 1975 kendt og omstridt for sin pro-palæstinensiske »Et undertrykt folk har altid ret«, men har i de senerere år specialiseret sig i kulturhistoriske film om arkitekter som Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah og om Rosenborg Slot. Som dem er det nye værk præget af omfattende research og udsøgt æstetisk sans, for Nils Vest laver film, som er informative på en attraktiv facon.

Københavns Rådhus blev i øvrigt taget i brug i 1905, og det er en slags Gesamtkunstwerk, idet perfektionisten Nyrop interesserede sig for hver en detalje i den store bygning helt ned til låsene på toiletdørene og antimakassar til stolene. Samtidig besad han en frodig fantasi næsten som Antoni Gaudí, for overalt i rådhuset finder man sære og finurlige udsmykninger – og hvem anede, at der oppe i tårnene lever færøske klippeduer, som aldrig blander sig med de dumme duer nede på Rådhuspladsen?

»Et raadhus til alvor og fest« er smuk og saglig kulturhistorie, og den er prægtig underholdning på højt niveau.