 |
|
 |
|
 |
||||||||
|
||||||||
Repremiere på fortabt filmperle i HUSETS BIO 19. sept 2015 af Ida Rud / EKKO
Det er i en blandet forsamling, den 72-årige instruktør Nils Vest stiller sig op foran i biografen. Med sikker malmrøst og på upåklageligt engelsk siger han: ”Jeg håber ikke, I bliver skuffede. Dette er ikke en pornofilm, men en film om pornomiljøet.” Hans film er ikke blevet vist i 42 år. Og det viser sig, at den er en glemt og ganske vidunderlig perle. Den skildrer bagsiden af det blomstrende danske pornomiljø i starten af 70’erne på en helt unik måde, og selv om den er overraskende morsom, fordi Nils Vest har sans for de små, sigende detaljer, så er den også brutalt ærlig. I 12 kapitler følger han i 63 minutter forskellige sider af datidens pornomiljø, og der bliver ikke klippet i de forskellige afsnit. ”Når scenerne er uden klip, forstærker det følelsen af at være tilstede,” er Nils Vests argument efterfølgende, hvilket man må nikke anerkendende til. Det løfter filmen og giver den et flot og nærmest moderne udtryk, trods dens mange år på bagen. Fuldbyrdet hundesamleje Salens latter forstummer, da Danmarks store pornostjerne Bodil er på lærredet. Hende har vi hørt om til aftenens foredrag. Hun er inseminør, og fordi hun elsker dyr har hun, ja, sex med dyr. Og Bodil insisterer på, at Nils Vest skal filme hende have sex med sin hund Lassie, så han kan se, hvad det er, hun optræder med rundt omkring. Det er ekstremt grænseoverskridende og chokerende at se. Måske især, da man ikke var forberedt på det. Filmen er ellers fyldt med live-sex shows, homo-kabaret, masser af latex og piske og ublu omgang med nøgenhed og sex.. I biografsalen holder folk sig for øjnene og kryber ned i stolene. Et par stykker går ud. Selv om pornofilm virker meget mere forråede i dag, er dyresex stadig dybt tabuiseret. Nils Vest siger efterfølgende: ”Det var det eneste tidspunkt, hvor jeg sad i klipperummet og tænkte, om jeg skulle vælge det fra. Men hvis jeg ikke tog det med, lige nu, i den tid hvor det var okay, så ville det ikke være ægte. Og folk var meget mere åbensindede dengang.” Bodil fortæller selv i filmen, hvordan flere kvinder har henvendt sig til hende, fordi de gerne vil følge i hendes pornofodspor. Det er tankevækkende, at Nils Vest siden fortæller, at homoseksualitet dengang var lidt fy-fy. Der har Danmark heldigvis rykket sig. Stærke, uskyldige kvinder Nils Vest oplevede, at mange folk i pornobranchen dengang var meget uskyldige: ”De fleste folk i denne film er uskyldige. Bodil var den mest uskyldige af alle de folk, jeg filmede.” I Nils Vests film er pigerne stærke og selvstændige, reflekterede og søde, og der er generelt fokus på skønhed og lyst, selv om der selvfølgelig er grimme bagsider, der med årene blev mere og mere dominerende. Kun et filmnegativ tilbage I salen lyder der store klapsalver, og folk stiller spørgsmål og kommer med begejstrede kommentarer – og det er rystende at erfare, at det blot er en måned siden, at Nils Vest selv fik rettighederne til sin film. Faktisk er det filmens negativ, vi ser i dag, der er det eneste overlevende, efter Nordisk Film – ifølge Nils Vest – brændte en stor del af de dokumentarfilm, de havde på lager, deriblandt to af Nils Vests film, inklusive negativer og kopier. ”Derfor er det gået lidt hurtigt med den engelske oversættelse,” undskylder Nils Vest med henblik på den nogle gange mangelfulde undertekst. Men nu, hvor han har rettighederne, vil han farvejustere filmen og udgive den på dvd. Gudskelov. Indtil da kan man glædes over, at der findes arrangementer, der ikke er bange for at løfte på dynen til de mindre stuerene film og historier. |
||||||||
 |
||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
