UDDRAG FRA ANMELDELSER:

”En fortrinlig film. Den har et smukt og rytmisk forløb. Vi kan kun varmt anbefale filmen... et godt eksempel på de heldigvis stadig flere engagerede holdningsfilm. Den provokerer, informerer, har en kvikhed over sig og den har holdning. Og så har den humor... ” / Tue Steen Müller og Kjell Væring, Børn & Unge

”Medrykkende ... opløftende kortfilm, spændende og underholdende. Uhyre velegnet som oplæg til en pædagogisk, samfundsrettet debat.” / Bibliotek 70

”En varm film... solidarisk med dens mennesker.” / Arne Skovhus, Højskolebladet

”En god og inspirerende film.” / Per Schultz, Land og Folk

”Vi kan anbefale ‘Hudegrunden’ som en oplagt debatfilm.” / Susanne Lindgren, Film-UV

”Et vigtigt materiale, glimrende egnet som indledning til diskussioner. Statens Filmcentral har grund til at være tilfreds med dette produkt. / Peter Wivel, Studenterbladet

”Næsten en del af Hudegrundsprojektet... På sin egen lavmælte Vesterbro-facon i virkeligheden en ‘heroisk’ revolutionsfilm, der på sin vis godt kan minde om de film, der produceres af diverse befrielsesfronter. Den er kort sagt solidarisk med sit emne.” / Jørgen Siegumfeldt, Information