Lauritz de Thurah (1706 - 59) er en af Danmarks betydeligste barokarkitekter. Ud over at have virket som arkitekturhistoriker, med hovedværket Den danske Vitruvius, er hans kendteste arbejder Det gule Palæ i Roskilde, Eremitagen, Hirschholm Slot (nedrevet 1812) og det spiralsnoede spir på Vor Frelsers Kirke i København.

Thurahs livs uheld består i, at han uddannes i den allersidste periode af barokkens tidsalder, omkring 1730. Lige der, hvor en ny hofmode er ved at slå an, rokokoen. For Thurah er ikke til sinds pludselig at arbejde med denne mere letbenede stilart. Han holder fast ved barokken, med dens langt mere udviklede formsprog, selvom der derved efterhånden bliver færre og færre opgaver til ham.

En anden talentfuld arkitekt fra denne periode, Nikolaj Eigtved, finder derimod hurtigt frem til at beherske rokokoarkitekturen, og han bliver snart Thurahs både kollega og rival. Vi ved, at Eigtved ind imellem har generet generet Thurah i dennes arbejde, med både kritik og det, der kan ligne intriger.

Da Thurah sidst i 1740’erne pludselig får tilbudt at tegne et spir til Vor Frelsers Kirke, foreslår han den usædvanlige spiral med kugle og frelserfigur på toppen, selv om projektet vil blive langt dyrere, end hvad byens myndigheder har tænkt sig. Kun kongen går ind for Thurahs projekt. Men at få godkendt et dyrt barokspir, længe efter at barokken er gået af mode, kræver mere end almindeligt held. Thurah ved imidlertid, at det her er hans sidste chance for at demonstrere, at barokken er rokokoen overlegen. Så han må have talt sin sag godt.

Eigtved blander sig nu i projektet, og vi har grund til at tro, at Thurah har følt sig kraftigt trådt på. For efter at arbejdet med spiret er gået i gang, forlader han byggeriet og flytter fra hovedstaden, op til sit nyerhvervede gods Børglum Kloster i Nordjylland. Han fortæller lige ud ... at hans liv, på grund af fortrædelige embedsforretninger og rivalers og misunderes efterstræbelser, er blevet ham surt og besværligt. Men ved indvielsen af spiret i 1752 er han dog til stede, og vi kan mærke hans stolthed i den beskrivelse, han giver af begivenheden i Den danske Vitruvius.

I 1754 dør Eigtved pludselig, og Thurah kaldes nu tilbage til København, hvor han får endnu 5 arbejdsår som hofarkitekt. Men arbejder af samme art og kaliber som Vor Frelsers Kirkes spir bliver det ikke til. I 1759 dør han pludselig, knapt 54 år gammel, lige som Eigtved. Slidt op.