EN UNDERTRYKT SANDHED / DEMOS Debat (Kbh. 1978) 93 s. af Carsten Kyhn og Steffen Höök En analyse af debatten omkring "Et undertrykt folk har altid ret" Bagsidetekst: Palæstinensernes frihedskamp er undertrykt i de danske nyhedsmedier. Gennem fortielser, fordrejelser og direkte løgnagtigheder forsøger den borgerlige presse at fordrive palæstinenserne fra vores bevidsthed, som det er lykkedes zionisterne at fordrive dem fra deres jord. Mens palæstinenserne kæmper en heroisk kamp for deres åbenlyse rettigheder, så bliver vi i andre lande nødt til at kæmpe for generobring af oplysninger og for generobring af vore bevidstheder. I forlængelse af Nils Vest film Et undertrykt folk har altid ret, der lod palæstinenserne få mæle på deres egne betingelser for at forklare deres situation og dens årsager overfor en dansk offentlighed, vil En undertrykt sandhed fortælle historien om hvorfor og hvordan Nils Vests film blev undertrykt. Det er på én gang den historiske baggrund for dagens aktuelle konflikter og en afsløring af højrefløjens beskidte tricks i kampen om meninger.
57 KILDER FRA DEBATTEN OM PALÆSTINA-FILMEN / Forlaget FILMOVI (u.å.) v. Søren Christensen. Red. Jens Frederik Kragholm. Arbejdshæfte fremstillet til brug for medlemmer af Dansk Filmlærerforening. ISBN 87 87791 00 5
RETTEN TIL PALÆSTINA / Kildehæfte til fundamental historie / Gads Forlag (1975) 80 s. v. prof., dr. theol. Svend Holm-Nielsen. Hæftet skildrer i indledning og kilder udviklingen i og omkring Palæstina fra delingen i 1947, over palæstinensernes kamp for en nationalstat til FNs anerkendelse i 1974 af deres ret til national uafhængighed. Forbilledlig analyse og samling af kildeskrifter.
EN STAT FOR ENHVER PRIS - Konflikten i Mellemøsten / Fremad (Kbh. 2000) 408 s. af Birgitte Rahbek. En stat for enhver pris handler om kampen for og om Palæstina fra konfliktens begyndelse til den aktuelle situation. Bogen gennemgår de mange forspildte fredsmuligheder og krigene, der førte til at Israel tilegnede sig resten af Palæstina. Inspireret af nyere - først og fremmest israelsk - forskning viser forfatteren virkeligheden bag myterne om det lille fredselskende Israel. Det er historien om hvordan magt og militarisme dræber humanisme og etik. Bogen kaster et kritisk blik på alle konfliktens parter og illustrerer magtens grusomhed men også dens begrænsning. Fremragende bog til den, der vil sætte sig ordentligt ind i emnet./ NV
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings litteraturoversigt. www.danpal.dk/index.php?doc=163 |
||||||||