LOV OG ORDEN PÅTALT

Af Jane Lytthans

Vi vil ikke normaliseres! Sådan siger en kvinde på et fællesmøde på Christiania i foråret 2003. Jeg ved det, fordi filminstruk-tøren Nils Vest var tilstede, og han sørgede for at forevige både den debat og mange andre i dette forår.

Efter 2-3 måneders bearbejdning af et omfattende filmmateriale er han netop barslet med filmen „Lov & Orden i Christiania 2".

Den er brandaktu-el, fordi den viser christi anit ternes forsøg på selv at løse de konflikter, de har med det øvrige Danmark.

Hele filmen varer hæsblæsende 36 minutter. Som forfilm til „Lov & Orden i Christiania 2" ser vi „Lov & Orden i Christiania 1" lavet i 1974.

Det er genialt på den måde at give os indblik i sammen-faldet mellem den store politikerhetz og christianitternes engagerede forsøg på at forklare, hvad de synes, at det hele gik ud på, nemlig Christi- a-nias overlevelse bare to år mere. Christiania havde da en aftale om at gennemføre et socialt eksperiment indtil april 1976. Grundet politiske forandringer såsom Fremskridts-partiets overvældende valgsejr, så blev denne aftale kraftigt angrebet.

Forfilmen viser den store ordrighed, som har præget christiania-debatten lige siden. Fra begge sider, for både den første og den anden lov og orden film sætter tydeligt fronterne op mod hinanden. Dog får vi i begge film også glimt af „the good guys" på den anden side. Men det er tydeligt, at det er hos christia-nitterne, Nils Vest har sit hjerte, for det er der, han skildrer den store mangfoldighed.

Det er gennem diskussionerne på fællesmøderne, filmede tele-fonsamta-ler, små indblik i christia-nitternes dagligdag, masser af små glimt af ansigter og udtryk, christianitdemon- strationernes farverighed o.s.v., o.s.v. vi ser, hvad han synes er Christianias menneskelige ansigt.

Hashmarkedet igen

Mange af diskusionerne handler om hashmarkedet, og det er tydeligt, at det er et lige så ømtåleligt problem for christianit-terne, som det er for „det øvrige Danmark". Nogen ryger det, nogen sælger det, nogen hverken ryger, sælger eller interesserer sig for det, men alle bliver alligevel involveret. Christiania er næsten kun kendt for sit hashmarked, og det sociale eksperiment lever sit stille liv rundt om det. Den debat var underforstået i mange af udsagnene.

Men hvem skal løse problematikken og hvordan? På filmen siger christianitterne, at det kan de ikke selv, de må have hjælp fra politiet. Og vi ser jo for tiden, at politiet er ved at nærme sig. Ingen ved, hvornår de gør alvor af at rydde Pusherstreet. På filmen siger politiet helt åbent, at de aldrig har fundet stærkere narkotika på Christiania, trods mange politikeres forsøg på at påvirke debatten med netop den slags argumenter. Men hashmarkedet har alligevel skabt så mange problemer for Christia-nia og dets naboer, at megen af Christianias eksistens hviler på skuldrene af Pusherstreet. At der også er grådige politikere, som vil have flere liebhaverboliger med vandudsigt er en anden ubehagelig problematik for Christiania, men den beskæftiger filmen sig ikke direkte med.

Filmen er et fint dokument på den christianitiske selvforståelse, hvis man kan bruge et så bastant ord for en så stor variation af meninger og opfattelser, som Christiania indeholder. Det er fint at kunne sammenligne de to film, fordi vi også på den måde kan se Christianias udvikling. 70´ernes glade tiltro til sammenholdet og fremtiden har i 2003 fået et langt mere korthåret, velformuleret, men desværre også lidt forslidt udtryk. Det er tydeligt for mig, at christianitterne er kommet ud af paradisets have for mange år siden, der er stadig overvejende mange flere gode stunder end dårlige, men man kommer ikke sovende til sin lykke på Christiani-a. En tilværelse som christianit kan ikke normaliseres.

Filmen kan købes hos Nils Vest film, se hvor under www.vest-film.dk

Se den ikke før, men sammen med din nabo.

Jane Lytthans